Mønstre

De mønstre det handler om her, er biologiske. De er ikke til at se, men du lever efter en bestemt form for væremåde, når du står op til du går i seng.

Rent billedligt kan det beskrives som tråde og dem syr du med. De tråde danner et bestemt mønster i det liv du lever. Livet kan beskrives som et tæppe du er ved at sy. Det tæppe har et bestemt mønster. Dit.

Det har været det samme mønster igennem din fortid og for det meste gennem generationer. Hvis du ser på dine forældre og deres forældre er det sandsynlig, at det er de samme mønstre de har syet.

Mønstre er en måde at leve på, en måde at være på, tænke på og det er noget du har lært fra barnsben. Det kan godt være, at du ikke har fået fortalt med ord hvordan man skal være når man tilhører din familie. Men du har opfanget kropsprog og alle de usagte ord, som har ligget i luften, mens du er vokset op. Det kan eksempelvis være at man ikke taler om, eller viser følelser i din familie, at man er meget social, at man først slapper af når man er gammel, osv. Den ene tråd har taget den anden og så er du begyndt at sy. Alle disse måder at tænke på og være på, er blevet din sandhed, din identitet og det er det du pejler ud fra, når du går ud i livet.

Du har taget disse mønstre til dig, fordi du ikke vidste bedre, eller fordi noget gjorde så stort indtryk på dig, at det satte sig i dig, uden du nåede at reagere. Du kan have taget det til dig fordi du var for lille til at forstå andet og fordi du havde hørt noget gentaget før og konkluderet, at det så måtte være sandt. Tre gentagelser er nok til, at du har et mønster og det at være en del af et fællesskab, er nok til at man indordner sig eller bare gør som de andre. Måske har du gjort det stik modsatte af det du har lært, og så har du dannet dit eget mønster.

Det er ikke kun gennem familien du danner din identitet. Det er gennem institutioner, venner, medierne osv.

Måske har du det godt med at gøre og være som du er. Måske ikke.
På et tidspunkt i livet, oplever flere mennesker at komme til et punkt, hvor deres humør daler i længere tid. De ting man plejer at gøre, virker ikke rigtigt mere, eller de genkender ikke sig selv i det de gør og derfor begynder de at stille spørgsmål ved de ting, som før bare var rutine.

Det sted i livet handler om, at man er klar til klippe tråde, bryde mønstre, vokse og ændre sig selv. Og det kan føre mange ting med sig, fordi det kan være svært at skulle ændre noget der har fyldt så meget, og fordi det kan være svært for andre at forstå og håndtere det. Og netop det at omgivelserne reagerer på den løsrivelse, kan være endnu en hindring for den der vil videre, fordi vennerne trækker sig, forældre ikke forstår, dine interesser ændrer sig i forhold til arbejdspladsen osv.

Tanken om, at man kan risikere at miste nogen eller noget, når man lytter til det som føles rigtigt, er nok til at man lader være og når man ikke reagerer på sine egen impulser, kan det for nogen bringe så store kriser med sig, at de går hen og får stress, angstanfald, depression osv.

Uanset hvad så kan man altid bryde et mønster.

Det hjælper meget at kunne kikke på sig selv og finde frem til hvilket mønster som er på spil, og hvor det eller de stammer fra.